Botilbuddet Huginsvej er beliggende, i udkanten af Skives sydøstlige bydel Glattrup. Kvarteret er roligt, med villaer, kollegieværelser og almennyttigt boligbyggeri.

Botilbuddet Huginsvej er et etplans boligbyggeri, bestående af et fælleshus med 7 tilhørende lejligheder

Lejlighederne tilknyttet botilbuddet er på 65 m2, indrettet med forgang, stue, køkken, soveværelse og bad. Køkkenet har eget komfur, emhætte og køleskab med fryseboks. Badeværelset er forsynet med bruser. Fælleshuset er på 85 m2, ligger fritstående i tæt tilknytning til lejlighederne. Der er dobbelt foldedør foran og ved terrasse. Lejligheden har ingen dørtrin indendørs.

I fælleshuset er der vaskemaskine, tørretumbler og fryseskab. Køkken med komfur, mikrobølgeovn og emhætte. Stor fællesstue møbleret med langbord, sofagruppe, tv/ video og stereoanlæg.

Desuden er tilknyttet to skure til opbevaring af cykler, scooter, havemøbler ol., og der er fri adgang til flere parkeringspladser.

Publiceret 21-12-2016